Hvad findes der af forskning om virksomme arbejdsmiljøtiltag?

Usunde arbejdsforhold fører hvert år til voldsomme menneskelige omkostninger såsom sygdom og tab af arbejdsevne og i de værste tilfælde dødsfald. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) estimerer, at 2,78 millioner mennesker på globalt plan hvert år dør som følge af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Hertil kommer 374 millioner årlige ikke-dødelige arbejdsskader. ILO vurderer, at omkostningerne ved dårlige arbejdsmiljøforhold hvert år svarer til knap 4 procent af det globale bruttonationalprodukt. Disse tal understreger vigtigheden af at vide, hvilke tiltag der er mest effektive for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladser og bekæmpe brud på arbejdsmiljølovgivningen. Denne forskningsoversigt kaster derfor lys over den eksisterende forskning om effekten af de indsatser for et bedre arbejdsmiljø, der iværksættes af offentlige instanser som fx Arbejdstilsynet.  

Formål

Formålet med forskningsoversigten er at etablere et klarere vidensgrundlag om, hvad der findes af forskning om effekten af de indsatser for et bedre arbejdsmiljø, som igangsættes af offentlige instanser. Oversigten udarbejdes med henblik på at understøtte fremtidig politik og regulering på området samt udstikke en retning for den videre forskning om bedre arbejdsmiljø.

Metoder

Forskningsoversigten udarbejdes gennem omfattende systematisk søgning og screening af eksisterende litteratur. Oversigten bliver udformet som et såkaldt “Evidence and Gap Map”. Det er et kort, som viser, hvor der findes tilgængelig litteratur om effekten af forskellige interventioner på fx forekomsten af sygdom og skader. Det har til formål at skabe et visuelt overblik over, hvad der findes af viden om arbejdsmiljøinterventioner, der er iværksat af offentlige instanser. Kortet vil tydeliggøre, hvor der mangler evidens, og kan derved inspirere til fremtidig forskning på området.