Hvordan skabes den hjemlige følelse på plejehjem?

Når ældre flytter på plejehjem er det en stor forandring i deres liv, hvor de velkendte rammer udskiftes med en ny og ukendt boligsituation. Følelsen af at høre hjemme har stor betydning for den ældres trivsel og tryghed i overgangen til og i livet på et plejehjem. Her kan indretning, aktiviteter og relationer, der opleves som hverdagslige og hjemlige, have en positiv betydning. Omvendt kan det være vanskeligt at gøre institutionelle rammer og hjælpemidler hjemlige.

I de senere år har der været fokus på at øge hjemligheden i plejehjem gennem indsatser, der understøtter øget hjemlighed i de institutionelle rum. Senest har Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen uddelt midler via puljen "Mere hjemlighed på plejehjem" til blandt andet forbedring af de fysiske rammer, duft og lydmiljøet samt udvikling af metoder til inddragelse af beboerne. Imidlertid mangler vi viden om, hvilke faktorer der har betydning for beboernes oplevelse af hjemlighed.

Hjemlighed er mere end mursten og indretning

Social- og Ældreministeriet har bedt VIVE om at undersøge, hvad beboere, pårørende og plejepersonale på plejehjem forbinder med hjemlighed, samt hvilke steder i institutionen og hvilke hverdagslige situationer der bidrager til oplevelsen af hjemlighed. Undersøgelsen fokuserer således på hjemlighed som noget, der ikke kun handler om mursten eller indretning, men som noget der også praktiseres gennem relationer, aktiviteter og stemninger.

Formålet er, at viden fra undersøgelsen kan kvalificere arbejdet med at styrke hjemlighed, der allerede er i gang på plejehjem i hele landet. Projektet spiller dermed ind i den igangværende bevægelse mod at tale om plejehjem frem for plejecentre, da udtrykket er med til at understrege, at det handler om borgernes eget hjem.

Rundvisning anvendes som metode

Flere beboere på plejehjem lever med forskellige former for kognitive svækkelser. Derfor er det ikke optimalt at anvende et interviewbaseret design, hvor man udelukkende spørger direkte til oplevelsen af hjemlighed. Samtidig indebærer hjemlighedens flertydighed et behov for fokus på praksisser såvel som erfaringer.

Undersøgelsen bygger derfor på etnografisk feltarbejde på otte plejehjem, hvor der anvendes et miks af strukturerede observationer, rundvisning ved beboere samt interviews med beboere, pårørende og personale. Rundvisningerne har form af såkaldte såkaldte ”go-alongs”, hvor beboere viser rundt og fortæller om, hvor de typisk opholder sig i løbet af døgnet, hvor de godt kan lide at være, hvad de godt kan lide at lave og med hvem.