Kan ufaglærte ældre trække sig tilbage, når de har behov for det?

Personer på 65 år og derover udgør en stigende andel af befolkningen. Udviklingen er en udfordring for velfærdsstaten, fordi den medfører, at skatteindtægter falder, og udgifter til velfærdsservice stiger. En af løsningerne på denne udfordring er at få ældre til at udskyde det tidspunkt, hvor de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Danmark har derfor blandt andet valgt at forøge alderen trinvist for, hvornår man kan få adgang til efterløn og folkepension, mens man samtidig har forsøgt at gøre det mere attraktivt helt at forlade efterlønsordningen.

Ældre lønmodtagere kan imidlertid være bekymrede for at skulle blive flere år på arbejdsmarkedet – en bekymring, der hænger sammen med ønsket om at få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Formål

Dette forskningsprojekt undersøger den usikkerhed, ældre lønmodtagere kan opleve, hvis de ikke har mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de får behov for det. Projektet er finansieret af Velliv Foreningen.

Det kræver en aktiv indsats fra arbejdspladserne, hvis ældre medarbejdere skal fastholdes på arbejdsmarkedet. Derfor har projektet fokus på, om virksomhederne kan og vil justere arbejdsvilkårene, så det er muligt for ældre medarbejdere at få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I projektet undersøger vi følgende problemstillinger:

1. I hvilken grad og hvorfor oplever ældre lønmodtagere usikkerhed omkring deres overgang til pensionisttilværelsen?
2. I hvilken grad og hvornår har denne oplevelse af usikkerhed konsekvenser for deres mentale sundhed?
3. Hvordan og under hvilke betingelser kan virksomheder bidrage til at reducere denne usikkerhed?

Målgruppen for projektet består af 60-62-årige lønmodtagere, der er ansat som ufaglærte i små og mellemstore private virksomheder.

Metoder

Vi gennemfører en kombineret kvantitativ og kvalitativ undersøgelse.

Den kvantitative del vil belyse en række forhold omkring arbejdspladsen og mental sundhed samt ønsker og muligheder for tilbagetrækning. Derudover vil der blive lavet komparative analyser mellem forskellige grupper afhængigt af fx køn, etnicitet og branche.  Den kvantitative del vil basere sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 20.000 borgere i målgruppen.

Projektets kvalitative del vil blive brugt til at kvalificere og uddybe resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Blandt andet vil der blive gennemført interview med ældre lønmodtagere og medarbejdere og ledere på udvalgte arbejdspladser. Hensigten er blandt andet at opnå en forståelse for betingelser og udfordringer i forbindelse med tilbagetrækning fra forskellige arbejdspladser.