Klarer udsatte unge sig bedre, hvis de er inddraget i deres egen sociale sag?

For udsatte unge er det en grundlæggende rettighed at blive inddraget i sin egen sociale sag. Forventningen er også, at inddragelse skaber bedre livschancer for de unge, fordi indsatser i højere grad matcher og støtter den enkelte unge bedre, hvis den unge bliver inddraget i beslutningerne om indsatserne. Der mangler imidlertid viden om, hvorvidt det faktisk forholder sig sådan.

På den baggrund tager VIVE i et nyt forskningsprojekt et første skridt i forhold til at skabe øget viden om, hvad det betyder for udsatte unges præstationer i uddannelsessystemet, hvis de bliver inddraget i deres egen sociale sag. Forskningsprojektet er finansieret af Egmont Fonden.

Konkret undersøger forskerne, om unge, som i høj grad føler sig inddraget, klarer sig bedre ved folkeskolens afgangsprøve, og om de i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse end unge, som i lavere grad føler sig inddraget i sagsbehandlingen.

Forskningsprojektet vil bidrage til at svare på, om unge, der bliver inddraget i sagsbehandlingen, klarer sig bedre i uddannelsessystemet, sådan som man teoretisk vil forvente. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det være et væsentligt argument for en stærk understøttelse af unges inddragelse.

Metoder

I 2019 gennemførte VIVE en spørgeskemaundersøgelse, som havde til formål at belyse, i hvilket omfang udsatte unge oplevede at blive inddraget i kommunernes sagsbehandling. Spørgeskemaet blev besvaret af ca. 2.300 danske unge i alderen 12-17 år, som enten var anbragt eller havde en kontaktperson som forebyggende foranstaltning.

I dette nye projekt vil vi arbejde videre med data fra denne spørgeskemaundersøgelse og lave en statistisk analyse af, om de unge, som i høj grad følte sig inddraget tilbage i 2019, har klaret sig bedre uddannelsesmæssigt i de 3 år, der er gået, siden spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, end det er tilfældet for de unge, som i lavere grad følte sig inddraget. I den statistiske analyse inddrages en lang række individoplysninger fra Danmarks Statistik om både de unges og deres forældres baggrundsforhold. På den måde vil vi tage højde for så mange andre faktorer som muligt, der også kan have betydning for de unges uddannelsesmæssige resultater.