Kontakt
Baggrund
VIVE udarbejder løbende nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Formålet med nøgletallene er at sætte fokus på kommunernes overordnede økonomiske styring. Nøgletallene giver overblik over kommunernes styringsudfordringer, men den fulde sandhed kræver naturligvis et nærmere kendskab til de enkelte kommuners særlige forhold.
Resultater
VIVE har opgjort såvel budget- som regnskabstal siden 2007 og opdaterer løbende med de nyeste tal. Nøgletallene fokuserer på tre indikatorer for kommunernes økonomistyring:
- Kommunernes årsresultat,
- kommunernes budgetoverholdelse
- kommunernes formuer og gæld.
På baggrund af nøgletallene ser VIVE på de mest interessante overordnede tendenser i kommunernes regnskaber og budgetter. Nøgletallene opgøres som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.
Metoder
Nøgletallene består af 12 tal vedrørende årsresultaterne og tre tal vedrørende formuerne. Formuerne foreligger kun som regnskabstal – det vil sige formuerne, som de er opgjort ultimo regnskabsåret. Nøgletallene er opgjort i kr. pr. indbygger, løbende priser, så en umiddelbar sammenligning af kommuner er mulig.
Om denne undersøgelse
VIVE