Hidtil har den politiske respons på det længere liv været baseret på antagelsen om kontinuitet i livsforløbet. Den nye, succesfulde alderdom er i høj grad blevet betragtet som en forlængelse af det midaldrende voksenliv, der defineres gennem aktivitet og produktivitet. Men hvis den nye alderdom er noget andet, så kan et så ensidigt fokus resultere i forkerte samfundsmæssige prioriteringer.