I flere årtier har der været politisk fokus på at øge antallet af unge, der vælger en naturfaglig uddannelse. Der har været et ønske om at sikre diversitet i optaget på de naturfaglige uddannelser i forhold til køn, social baggrund og etnicitet, og senest er der også skabt en ambition om at styrke naturvidenskaben i den almene dannelse. For som borger skal man gerne kunne tage stilling til og forholde sig kritisk til naturvidenskabelige og teknologiske udviklinger – ikke kun i forhold til sig selv som individ, men også det omgivende samfund såvel lokalt som globalt.
Projektet skal undersøge naturvidenskabelig dannelse og indsigt
Formålet med SCOPE-projektet er over en 10-årig periode at kortlægge og følge børn og unges interesse for naturvidenskab, og i hvor høj grad de opbygger en science-kapital – altså en naturvidenskabelig dannelse og indsigt. I skolen præsenteres børn for naturvidenskab gennem fag som natur/teknologi og tværfaglige projektarbejder. Her spiller dygtige og engagerede lærere en vigtig rolle, men familien spiller også en vigtig rolle i at gøde og udvikle børn og unges interesser for naturvidenskab, både gennem samtaler om for eksempel aktuelle emner hjemme ved spisebordet og gennem aktiviteter som besøg på eksperimentarier, planetarier, akvarier osv.
Naturvidenskab spiller en stor rolle i alles hverdag
Med den store rolle, som naturvidenskab og teknologi spiller i alle menneskers hverdag, er det en generel politisk prioritet, at børn og unge lærer at forholde sig til udviklinger inden for området og dets betydning. SCOPE-projektet gør det muligt at tage et bredt afsæt i forståelsen af børn og unges forhold til naturvidenskab og ser på både dannelsesmæssige og uddannelsesmæssige aspekter.
Projektet undersøger, hvilken rolle skoler, familier og kammerater spiller i den sammenhæng, og det undersøger blandt andet, om der er forskelle på ressourcesvage og ressourcestærke familier, og hvordan børn og unges interesse for naturvidenskab hænger sammen med deres interesse for andre fagområder.
Børn og unge i SCOPE følges over en længere årrække
SCOPE-projektet følger den samme gruppe af børn og unge over en årrække og indsamler både kvantitative og kvalitative data til undersøgelsen med spørgeskemaer som et centralt værktøj. Indsamlingen af data vil foregå på et stort antal grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier med henblik på at kunne undersøge forskelle i science-kapital på tværs af aldersgrupper og skoletyper.
Dataindsamlingen vil foregå med tre års mellemrum og vil ud over dataindsamling om eleverne også omfatte data om lærere og forældre. Projektet vil følge to årgange på grundskolen (3. og 6. klassetrin) over flere år. Det vil give en helt unik mulighed for at undersøge udviklingen i science-kapital på elevniveau og dermed forstå, hvad der for eksempel går forud for planer for og beslutninger om videre uddannelse. Data indsamles på en sådan måde, at det skaber et godt grundlag for at undersøge betydningen af familiebaggrund, herunder etnicitet og socioøkonomiske forhold.
Ambitionen er videre, at dataindsamlingsstrukturen og det tilknyttede spørgeskemaredskab skal kunne bruges til at afprøve og evaluere betydningen af konkrete science-initiativer for børn og unges science-kapital. Foruden den store kvantitative dataindsamling vil projektet også anvende kvalitative interview, som går i dybden med temaer, som de kvantitative analyser identificerer som vigtige, men som samtidig er tilpas åbne og afsøgende til, at der kan udforskes emner, som enten ikke egner sig til kvantificering, eller som det kvantitative kun berører på et overordnet niveau
VIVE skal lede projektet, der udføres i samarbejde med Institut for Naturfagenes Didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College samt Astra, og det er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.
Om denne undersøgelse
Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden
Institut for Naturfagenes Didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College samt Astra