Tvangsanbringelse af helt små børn.

Tvangsfjernelse af et barn må betragtes som en af de allermest indgribende foranstaltninger i både barnets og forældrenes liv. Vi må derfor forvente, at de sagsbehandlingsmæssige og retlige procedurer omkring tvangsanbringelse og ankeprocedurerne heromkring er grundigt gennemtænkte med henblik på at yde barn og forældre den optimale retssikkerhed. Tvangsanbringelse af små børn giver imidlertid særlige udfordringer i forhold til, hvordan man skal varetage barnets bedste, som foreskrevet i såvel Serviceloven som FN’s Børnekonvention, i og med at helt små børn ikke kan høres. Samtidig ved vi fra forskningen, at det er vanskeligt fuldt ud at afdække konsekvenserne af en tvangsfjernelse – hvad betyder det for barnet på lang sigt - lige så vel som vi har svært ved at foruddiskontere konsekvenserne af den kontrafaktiske situation, hvor barnet forbliver i hjemmet. Dette projekt skal undersøge det formelle, retlige grundlag for fjernelse af små børn fra hjemmet uden forældrenes accept i et komparativt perspektiv. Små børn er i denne sammenhæng defineret som børn i alderen 0-1 år, dvs. det også rummer fjernelser direkte fra fødegangen. På tværs af landene Danmark, Finland, Norge og Sverige vil vi i første paper undersøge dels det lovmæssige grundlag for tvangsfjernelse af (små) børn, og dels den legale setting for tvangsanbringelser, dvs. i hvilket legalt forum træffes beslutningen om at tvangsanbringe barnet. Og endelige vil vi undersøge og sammenligne de procedurale og sagsbehandlingsmæssige krav til tvangsfjernelse af børn.