VIVE evaluerer indsats, der skal få flere børn og unge med handicap ind i fritidsfællesskaber

Det er et problem, at få børn og unge med handicap deltager i fritidsaktiviteter. Fritidsfællesskaber har nemlig positiv betydning for børn og unges trivsel, identitet og sociale udvikling. Man kan også se, at børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter, også deltager i det øvrige samfundsliv, for eksempel kulturelle aktiviteter, uddannelse og arbejde. Derfor har Socialstyrelsen taget initiativ til at udvikle en beskrivelse af en ny indsats, der skal understøtte, at flere børn og unge med handicap bliver aktive deltagere i fritidsfællesskaber. Fire til seks udvalgte kommuner skal sammen med Socialstyrelsen fra 2023 til 2025 udvikle indsatsen, så den kommer til at fungere i kommunerne og understøtter samarbejdet med lokale foreninger og organisationer.

VIVE gennemfører evalueringen og bidrager til udviklingsarbejdet ved at dele de fund, der gøres i kommunerne undervejs i processen. Afslutningsvis sammenfatter VIVE de samlede resultater i en afsluttende evalueringsrapport, der vil have særligt fokus på at vurdere, om der er grundlag for, at den nye indsats bliver afprøvet i andre kommuner. 

Fem kerneelementer i indsatsen

Der er fem kerneelementer i den nye indsats, der skal få flere børn og unge med handicap ind i fritidsfællesskaber. De fem elementer retter sig mod at:

1. Udvikle samarbejdet i kommunen mellem relevante forvaltninger og fagområder, så der skabes en fælles forståelse og viden om deltagelse og fritidsfællesskaber for børn og unge med handicap
2. Udvikle kommunens samarbejde med lokale foreninger og fritidsfællesskaber, så der skabes bedre viden og kendskab til de lokale muligheder, for at børn og unge med handicap kan deltage i fritidsfællesskaberne
3. Udvikle foreningers og fritidsfællesskabers forudsætninger for at modtage og inkludere børn og unge med handicap
4. Udvikle inddragelsen af børn og unge med handicap i processen ved at afdække og udforske mulighederne for at deltage i ønskede fritidsfællesskaber
5. Udvikle støtten til børn og unge med handicap i processen med at starte og fastholde deres deltagelse i det ønskede fritidsfællesskab.

Udviklingen af indsatsen sker i bredt samarbejde

Udviklingen af den nye indsats finder sted i de udvalgte kommuner og i samarbejde mellem alle parterne – kommuner, foreninger, fritidsfællesskaber, Socialstyrelsen og VIVE, der alle deler viden og erfaringer med hinanden gennem hele perioden. Erfaringsudvekslingen sker blandt andet ved, at der afholdes lokale og fælles workshops.

I løbet af projektperioden reviderer Socialstyrelsen beskrivelsen af indsatsen ad tre omgange ud fra de erfaringer, som løbende opnås i kommunerne. Socialstyrelsen bistår også med støtte til processer og implementering i kommunerne under hele forløbet samt bidrager med udvikling af kompetencer blandt relevante fagpersoner.

Kommunerne gennemfører den lokale udvikling af den nye indsats sammen med deres samarbejdspartnere i civilsamfundet og frivillige organisationer. Kommunerne deltager også i det fælles samarbejde om udvikling af indsatsen i de tre versioner, der kvalificeres gennem deling af viden og erfaringer, for eksempel omkring organisering og samarbejde samt indsatsens kerneelementer, metoder og redskaber.

Dynamisk evaluering

VIVE gennemfører evalueringen med udgangspunkt i forandringsteorien for Socialstyrelsens første beskrivelse af den nye indsats. Forandringsteorien er en logisk model, der indeholder korte beskrivelser af de centrale elementer i indsatsen, for eksempel de fem kerneelementer. Forandringsteorien indeholder også korte beskrivelser af de sammenhænge, der antages at være mellem indsatsen og de resultater, der ønskes i forhold til, at børn og unge med handicap deltager i fritidsfællesskaber og får gode venner. 

VIVE udvikler og kvalificere forandringsteorien i dialog med alle parter og bruger den til at afgøre, hvad der er vigtigt at indsamle data om og på hvilke måder. Evalueringens design, dataindsamling, metoder og analyser vil således blive udviklet i en dynamisk proces, der kan inkludere metoder til at indsamle både kvalitative og kvantitative data fra for eksempel kommunale fagpersoner, frivillige og ansatte i lokale frivillige foreninger og fritidsfællesskaber samt de børn og unge, som får tilbudt indsatsen.