VIVE skal evaluere frikommuneforsøg

Velfærdsaftalerne er frikommuneforsøg, der fritager kommunerne fra regler og retningslinjer på enten dagtilbuds-, folkeskole-, eller ældreområdet med det formål at løfte kvaliteten af velfærden og give borgerne et bedre møde med den offentlige sektor. Forsøgene er baseret på en række antagelser om, hvad der skaber gode kommunale beslutningsprocesser og en god velfærdsservice:

• Tillid og fagligt råderum skaber nye løsninger
• Resultater opstår i mødet mellem borgere og medarbejdernes faglighed
• Medarbejderinddragelse og samarbejde er centralt for udvikling af velfærd
• Regelfritagelser skaber rum for udvikling af nye lokale velfærdsløsninger.

På dagtilbudsområdet er indgået velfærdsaftaler med Helsingør Kommune og Rebild Kommune, på folkeskoleområdet er indgået velfærdsaftaler med Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune, og på ældreområdet er indgået velfærdsaftaler med Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune.

Loven om velfærdsaftaler er vedtaget i Folketinget den15. maj 2021 og løber frem til 30. september 2024.

Løbende evaluering

VIVE står for evalueringen af velfærdsaftalerne. De to overordnede evalueringsspørgsmål er:

1. Hvilken virkning har frisættelsen fra den eksisterende regulering for kvaliteten af indsatserne i forsøgskommunerne?
2. Hvilke erfaringer er der gjort i forsøgskommunerne med implementeringen af de intentioner, der ligger i velfærdsaftalerne, og som kan tjene som inspiration for andre kommuner?

Evalueringen er en virknings- og implementeringsevaluering, der undersøger, hvad der virker i en given indsats, for hvem og hvorfor. Det overordnede fokus er på, hvilke elementer og betingelser i kommunernes frikommuneforsøg der øger sandsynligheden for at opnå de ønskede virkninger.

Evalueringen løber fra 2021-2024. I 2022 offentliggøres en midtvejsrapport om de foreløbige resultater, og ultimo 2024 offentliggøres slutrapporten. De politiske aftalekredse bag Lov om velfærdsaftaler orienteres årligt om evalueringen.

Metoder

Evalueringen inddrager både kvantitative data på brugerniveau og kvalitative data fra henholdsvis ledere og medarbejdere i kommunerne samt fra brugerne for at belyse virkningerne af velfærdsaftalerne.

Et vigtigt redskab til at belyse virkninger af arbejdet med velfærdsaftaler er før-efter-målinger på de enkelte områder. Ved hjælp af denne metode kan man følge udviklingen på udvalgte kvalitetsparametre i løbet af forsøgsperioden. Der gennemføres blandt andet en survey blandt frontmedarbejdere og nærmeste ledere i de syv kommuner. Undersøgelsen vil indeholde nogle generiske spørgsmål, som vil gøre det muligt at sammenligne den oplevede virkning af velfærdsaftalerne på tværs af velfærdsområder og kommuner. Derudover inddrages relevante registerdata om de forskellige brugergrupper på velfærdsområderne.

I forhold til at belyse forhold af betydning for implementeringen af forsøgsindsatserne inddrages kvalitative data. Denne type af data kan give en dybdegående indsigt i indsatsens målgruppe, indsatsens metode, tilgang og virksomme mekanismer og på den måde belyse de kontekstuelle forhold, som har haft en betydning for de opnåede resultater.