VIVE undersøger effekter af den pædagogiske kvalitet i dagplejen

Et barns sociale og økonomiske baggrund har allerede tidligt i livet indflydelse på dets udvikling og tilegnelse af kompetencer. Tidlige indsatser kan spille en rolle for at nedbryde sociale og økonomiske forskelle børn imellem, og i dette projekt afprøves effekterne af sådanne indsatser i dagplejen.

Projektet undersøger, om styrket pædagogisk kvalitet i dagplejen for børn mellem 0-2 år forbedrer deres sociale og sproglige udvikling – på tværs af social og økonomisk baggrund. En styrket pædagogisk kvalitet betyder her, at der er øget fokus på læring, leg og omsorg. Integreringen af disse elementer i dagplejen bygger på det internationale anerkendte dagtilbudsprogram ”Abecedarian”. Programmet har nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen som omdrejningspunkt, hvilket i flere internationale forskningsstudier vist positive effekter på børns udvikling. Abecedarian arbejder systematisk med at styrke den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i fire pædagogiske kerneelementer: Prioritering af sprog, Kommunikativ læsning, Læring i omsorg og Læring i leg.

Indsatsen er struktureret som et 2-årigt praksislæringsforløb, hvor dagplejerne, dagplejegrupperne og pædagogiske ledere samarbejder om at tilegne sig de pædagogiske kerneelementer og udvikle en ny fælles praksis. Indsatsen understøttes af en digital læringsplatform med undervisningsmaterialer og konkrete værktøjer. Heriblandt en række materialer og videoer der illustrerer, hvordan det pædagogiske indhold kan indgå og bidrage til praksisudvikling, samt værktøjer til implementering og refleksion.

VIVE skal evaluere effekten af indsatsen.

Formål

Formålet med at evaluere effekten af indsatsen er at undersøge, om indsatsen har de forventede positive effekter for dagplejebørnene. Helt konkret besvarer evalueringen følgende spørgsmål: Hvilken effekt har indsatsen på dagplejebørnenes sociale og sproglige udvikling? Og, er der forskelle på effekten for børn med forskellige socioøkonomiske baggrunde? Hvis det kan påvises, at projektet har de forventede positive effekter, er effektevalueringen et godt argument og belæg for at udbrede netop denne indsats i flere kommuner. Evalueringen kan desuden bidrage med større konkret viden om potentielle langsigtede effekter af tidlige indsatser i dagtilbud. Viden om, hvilke tidlige indsatser, der har positive effekter i en dansk dagtilbudskontekst, er nemlig fortsat mangelfuld.

VIVEs andel i projektet

VIVE foretager effektevalueringen af projektet, der skal indgå i den samlede evaluering af projektet.

Bente Jensen, Professor MSO ved DPU, er forskningsleder af projektet. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) er ansvarlige for udvikling og implementering af indsatsen og foretager et implementeringsstudie, der også skal indgå i den samlede evaluering af projektet. Se også https://childresearch.au.dk/dagtilbud/kvalitet-laering-og-trivsel/paedagogisk-kvalitet-i-dagplejen/ og https://childresearch.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/nyt-projekt-skal-styrke-den-paedagogiske-kvalitet-i-dagplejen/

Derudover er tilknyttet Kimberly Meunier, University of North Carolina, som ekspert i implementering af Abecedarian fra en række internationale undersøgelser. TrygFondens Børneforskningscenter bistår DPU i den daglige projektledelse af projektet, herunder rekruttering af deltagere og implementering af indsatsen.

Metoder

Effektevalueringen er designet som et lodtrækningsforsøg.  I lodtrækningsforsøget udvælges det tilfældigt, hvilke af kommunens tilmeldte dagplejegrupper, der skal deltage i den 2-årige indsats. De dagplejer, der ikke skal deltage i indsatsen, skal i stedet arbejde, som de plejer, og udgør derfor ”sammenligningsgruppen”. Lodtrækningsforsøgets tilfældighedsprincip sikrer, at vi følger to grupper af dagplejebørn fra samme kommune, og at disse kan sammenlignes. Vi følger dagplejerne over projektets 2-årige periode og undersøger, om de børn, der deltager i indsatsen, har udviklet sig positivt sammenlignet med de børn, der ikke deltager i indsatsen.

Børnenes udvikling måles med validerede, danske oversættelser af måleredskaber til børns tidlige sprog og socio-emotionelle kompetencer. Der foretages en børnemåling efter ét år med indsatsen (midtvejsmåling) og efter de to år (slutmåling). Måles positive effekter på de deltagende børn, vil det være relevant at følge børnene over længere tid og undersøge om de positive effekter kan spores ind i børnehaven og skoletiden.