Kontakt
I Danmark anbringes der i disse år relativt flere børn i plejefamilier, og i mange tilfælde er der tale om større børn med komplekse problemstillinger. I omkring 8 procent af anbringelserne lykkes det ikke at få den til at fungere, og barnet må herefter flytte igen. Det sker typisk, når plejeforældrene føler sig ude af stand til at tage sig af plejebarnet. Der er derfor et stigende behov for at sikre de danske plejefamilier den bedst mulige støtte.
Dette projekt undersøger effekten af at tilbyde mentaliseringsbaseret familieterapi (MBT) til plejefamilier sammenlignet med de støttetilbud, som kommunerne normalt tilbyder plejefamilier med børn i alderen 4-17 år.
MBT er en tilknytningsbaseret intervention, som inddrager både plejeforældre og- børn direkte og har til formål at fremme eller understøtte plejebarnets udvikling og trivsel samt dets relation og tilknytning til plejeforældrene.
Tidligere internationale studier underbygger, at tilknytningsbaserede interventioner er virkningsfulde for plejefamilier og viser samtidig, at der er brug for at undersøge effekten i en dansk kontekst.
Hvilken effekt har MBT på plejefamilier og plejebørn?
Formålet med projektet er at undersøge effekten af MBT til plejefamilier med børn i alderen 4-17 år i en dansk kontekst. Vi vil samtidig undersøge tilknytningen hos de 4-9-årige plejebørn, da der er begrænset viden om, hvordan man arbejder med tilknytningsproblematikker hos plejebørn i denne aldersgruppe.
Metoder
Projektet gennemføres i samarbejde med 10 danske kommuner. Kommunerne har i alt indstillet 40 medarbejdere bestående af familieplejekonsulenter og familiebehandlere til projektet, og der er trukket lod, så halvdelen af medarbejderne er blevet efteruddannet i MBT familieterapi til plejefamilier og halvdelen fortsætter med den eksisterende praksis.
Målgruppen for projektet er plejeforældre og plejebørn i alderen 4-17 år, hvor der er:
• Adfærdsproblemer
• Følelsesmæssige problemer
• Dårlig trivsel
• Ønske om hjælp/støtte fra plejeforældre/plejebarn
• Bekymring for barnets trivsel fra de professionelle.
Både frivillige anbringelser og tvangsanbringelser kan indgå, og det kan være både netværksanbringelser og professionelle plejefamilier.
MBT-forløbet består af:
• Op til 12 sessioner, der gennemføres i løbet af 18 uger
• Familieterapi med plejeforældre og plejebarn.
Forløbet kan enten foregå derhjemme eller hos kommunen. Kontrolgruppen vil modtage den sædvanlige indsats, som kommunen ville tilbyde – fx supervision. Sædvanlig indsats kan også være ingen ekstra indsats.
VIVE måler på plejebarnets trivsel og psykosociale udvikling, på samspillet i plejefamilien og på plejeforældrenes oplevelse af forældrestress både før og efter forløbet, ligesom kontrolgruppen også bliver målt på tilsvarende tidspunkter. For de mindste plejebørn mellem 4 og 10 år måles også barnets måde at knytte sig til den voksne gennem undersøgelsesmetoden Story Stem Assessment Profile (SSAP), hvor man bruger dukker og legetøjsdyr til at fortælle historier sammen med barnet.
VIVEs andel i projektet
VIVE samarbejder tæt med de 10 deltagende kommuner om at gennemføre indsatsen samt at indsamle data fra plejefamilierne. Endvidere indgår professor Mette Skovgaard Væver fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Programme Director og Senior Lecturer Nick Midgley fra Anna Freud National Centre for Children and Families, London, UK, samt lektor Kresta Munkholm Sørensen fra Københavns Professionshøjskole som en del af research teamet bag undersøgelsen.
Om denne undersøgelse
Danmarks Frie Forskningsfond.
KU, KP, 10 kommuner