Konklusion

Resultaterne af PISA 2015 viser, at danske skoleelever scorer et gennemsnit, der ligger over OECD-gennemsnittet i både dansk, matematik og naturvidenskab. Der er tale om en fremgang inden for alle tre domæner i forhold til de danske resultater i PISA 2012. I dansk og naturfag er den danske fremgang beskeden, mens der er tale om en markant fremgang i matematik.

Hver PISA-undersøgelse har særligt fokus på et af de tre felter læsning, matematik og naturvidenskab. I 2015 er der særligt fokus på naturvidenskab, som denne gang er såkaldt hoveddomæne. Desuden tester PISA 2015 elevernes evne til at løse problemer i samarbejde med andre, og dette forventes afrapporteret i efteråret 2017.

Resultater for matematik

De danske elevers gennemsnit på 511 point ligger signifikant over OECD-gennemsnittet på 490 point i PISA 2015. Det er en signifikant fremgang siden 2012, hvor danske elevers gennemsnit var 500 point, og et ikke-signifikant fald fra 514 point i 2003, hvor matematik for første gang var hoveddomæne.

Samlet set placerer det Danmark på plads nr. 12 ud af alle 72 deltagende lande. Ni af landene over Danmark opnår signifikant bedre score.

Sammenlignet med de nordiske lande ligger Danmark sammen med Finland i top foran Sverige, Norge og Island.

Andelen af højt præsterende elever i matematik er steget til 11,7 procent i 2015 mod 10 procent i 2012. Tilsvarende er andelen af svagt præsterende elever faldet fra 16,8 procent i 2012 til 13,6 procent i 2015. Andelen af lavt præsterende danske elever er mindre end OECD-gennemsnittet, mens andelen af højt præsterende danske elever er højere end OECD-gennemsnittet.

Resultater for læsning

I gennemsnit opnår danske elever 500 point på PISA-læseskalaen, hvilket er over OECD-gennemsnittet i 2015 på 493 point. Det er en beskeden fremgang på 5 point fra 2009, hvor læsning sidst var hoveddomæne, og en stigning på 4 point siden PISA 2012. Ingen af stigningerne er dog statistisk signifikante.

Danmark ligger med et snit på 500 point nr. 18 af alle 72 lande. 12 af landene i toppen af listen har signifikant bedre score end Danmark.

I forhold til de nordiske lande ligger Danmark på niveau med Sverige, men over Island og under Norge og Finland.

Andelen af højt præsterende elever er i 2015 vokset beskedent fra 5,4 procent i 2012 til 6,5 procent i 2015. Andelen af svagt præsterende elever er 15 procent i 2015, mens den var 14,6 procent i 2012.

Resultater for naturvidenskab

Et gennemsnit på 502 point placerer for første gang i Danmark naturfag over OECD-gennemsnittet, som i 2015 er på 493 point. Det er en dansk fremgang på 6 point siden 2006, hvor naturfag senest var hoveddomæne, og på 4 point siden PISA 2012. Stigningerne er dog ikke statistisk signifikante.

Samlet set ligger Danmark på 21.-pladsen i naturfag ud af samtlige 72 lande. 17 af landene i toppen af listen har signifikant bedre score end Danmark.

I Norden topper Finland stadig, men de danske elever ligger for første gang over eleverne i de øvrige nordiske lande. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant i forhold til Norge.

Andelen af højt præsterende elever er 7,0 procent i 2015. Det er en beskeden stigning i forhold til en andel på 6,8 procent i både 2012 og i 2006, hvor naturfag sidst var hoveddomæne. Andelen af svagt præsterende elever er 15,9 procent i 2015, hvilket er et fald fra 16,7 procent i 2012 og 18,4 procent i 2006. Ingen af faldene i de to grupper er statistisk signifikante.

Baggrund

PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret som et samarbejde mellem OECD-landene. Programmet skal måle, hvor godt forberedt elever er til at møde fremtidens udfordringer, når de befinder sig i slutningen af deres undervisningspligtige alder.

PISA-testen vurderer således ikke elevernes kompetencer ud fra specifikke læseplaner, men undersøger, hvor godt de unge kan bruge deres færdigheder i det virkelige liv. PISA er designet som et værktøj til at give en status over det danske uddannelsessystem set i et internationalt perspektiv og til at få viden om, hvilke andre landes uddannelsessystemer der kan inspirere til at videreudvikle det danske. Fordi undersøgelsen gentages hvert tredje år, bliver det muligt at analysere udviklingen over tid – ikke blot i testresultater, men også i elevernes motivation, læringsstrategier, holdninger og faglige erfaringer.

PISA-undersøgelserne er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. Danmark har deltaget fra begyndelsen. PISA 2015 er dermed den sjette runde, og denne gang deltager i alt 72 lande og regioner.

Metode

Skolerne i hvert land bliver tilfældigt udtrukket til at deltage i PISA. I PISA deltager elever, der er født i 1999, og dermed er de på testtidspunktet i alderen fra 15 år og 3 måneder til 16 år og 2 måneder. Deltagerne udvælges altså på baggrund af alder og ikke klassetrin. Denne alder bliver valgt, fordi det er den alder, hvor flest unge i OECD-landene nærmer sig slutningen af deres undervisningspligtige periode.

PISA-resultaterne for hvert domæne opgøres i point på en skala, der er udviklet for hvert fagområde og designet til at vise de generelle kompetencer, der er testet i PISA. Gennemsnittet for hver af disse skalaer er sat til 500 point og med en standardafvigelse på 100 point som gennemsnit for OECD-landene, første gang det pågældende domæne var hoveddomæne. Dette betyder, at cirka to ud tre elever i OECD-landene vil score mellem 400 og 600 point.

Skalaerne kan efterfølgende opdeles i forskellige niveauer fra 1 til 6, hvor niveau 1 kun kræver de mest basale færdigheder, og niveau 6 indfanger de højeste færdighedsgrader. Andelen af højt præsterende elever er defineret ved, at deres resultater ligger på niveau 5 eller derover. Andelen af svagt præsterende elever er defineret ved, at deres resultater ligger under niveau 2.

Elevernes resultater og pointscore kan herefter sammenholdes med baggrundsforhold på lande-, skole- og elevniveau. Oplysningerne om baggrundsforhold indsamles gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere. Både de kognitive test og spørgeskemaerne er i PISA 2015 for første gang fuldt computerbaserede.

Informal Pathways as a response to limitations in formal categorization of referrals in child and family welfare.