I de sidste 15 år har der været et øget fokus på adoption som social indsats i Danmark, og i de seneste par år er der set en stigende tendens til anvendelse af adoption som indsats.

Det socialfaglige formål med adoption som indsats er at sikre stabilitet og kontinuitet for børn, der ellers forventes at ville være anbragt uden for hjemmet i store dele af deres opvækst, fordi det vurderes, at deres forældre ikke vil være i stand til at drage den nødvendige omsorg for dem.

Denne vidensindsamling er udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv. Den bidrager med viden om adoption som social indsats i en national kontekst, baseret på 38 forskningsstudier publiceret i perioden 2007-2021. Vidensindsamlingen sætter primært fokus på, hvordan det går børn, der bliver adopteret, enten over tid eller sammenlignet med børn, der modtager andre indsatser (fx anbringelse på døgninstitution eller i plejefamilie).

Adopterede klarer sig bedre end anbragte

Adopterede børn udvikler sig overordnet set mere positivt end børn, der vokser op med andre former for indsatser, såsom anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje. De klarer sig fx bedre i skolen og i uddannelser sammenlignet med langvarigt anbragte. Men sammenlignet med jævnaldrende, der ikke har været adopteret eller anbragt, opnår adopterede ikke de samme resultater, og nogle adopterede oplever fx psykiske eller adfærdsmæssige udfordringer.

Adoption giver stabilitet

Børn, der er adopteret, oplever generelt en højere grad af stabilitet i deres omsorgsrelationer sammenlignet med børn i anbringelser. Stabilitet kan blive påvirket af forhold som alder, anbringelseshistorik og støtte til adoptivfamilier. Børn, der er adopteret inden for de første par år og har oplevet få skift i anbringelser, har større sandsynlighed for stabilitet i adoptionen. Det er vigtigt at have for øje, når adoption anvendes som indsats.

Åbenhed i adoptionen opleves positivt

Åbenhed i adoptioner betegner forskellige grader af kontakt mellem biologiske familiemedlemmer, adoptivfamilie og den adopterede, fx om barnet har information om sit biologiske ophav, eller om barnet har kontakt med biologiske familiemedlemmer. I Danmark er de fleste adoptioner anonyme, mens tendensen i mange andre lande er gået mod en højere grad af åbenhed. For de tre involverede parter i en adoption – adopterede, biologiske familiemedlemmer og adoptivfamilier – er der generelt en positiv indstilling til åbenhed i adoptionen.

Anbefalinger

Vidensindsamlingens resultater har primært fokus på adoptionens betydning for adopterede, men det er vigtigt at påpege, at adoption består af tre parter, som alle bliver berørt af og påvirker adoptionen – og udfaldet af adoptionen – på hver deres måde.

Adoption som indsats har ikke kun betydning for den adopterede, men får også indgribende betydning for den biologiske familie, mens adoptivfamilien skal kunne håndtere særlige aspekter i forbindelse med adoptionen og eventuelle udfordringer gennem opvæksten. Fremadrettet er det derfor vigtigt for vores forståelse af adoption som indsats at udbygge vores vidensgrundlag om betydningen af adoption for alle adoptionens parter for derigennem bedst at kunne støtte dem med afsæt i hvert deres behov og perspektiv.

Metode

Vidensindsamlingen er baseret på en systematisk litteratursøgning med det formål at identificere litteratur, der belyser virkninger af adoption som indsats. Metoden har taget udgangspunkt i en tidligere systematisk forskningsgennemgang fra 2007 om samme emne (Christoffersen et al., 2007). For at studierne kunne indgå i vidensindsamlingen skulle de være empiriske og belyse, hvordan det går børn, der bliver adopteret (fx ved at følge børnene over tid eller ved at anvende sammenligningsgrupper). Litteratursøgningen blev foretaget i tidsrummet fra 2007 og frem til efteråret 2021.

I alt returnerede søgningen 2.028 referencer, som blev screenet og vurderet gennem flere faser på baggrund af en række inklusions- og eksklusionskriterier. Dette resulterede i, at 38 studier blev endeligt inkluderet i vidensindsamlingen.

Interprofessional clinic training improves self-efficacy of helthcare students