Regeringen og KL igangsatte i 2016 nye frikommuneforsøg, Frikommuneforsøg II, der løb i perioden 2016-2020. Denne rapport evaluererer et forsøg gennemført af frikommunenetværket ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”, der i denne sammenhæng består af kommunerne Favrskov, Herning, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa. Kommunerne kan fortsætte frikommuneforsøgene i 2021, mens der træffes beslutning om eventuel justering af lovgivningen.

Frikommuneforsøget om det specialiserede socialområde gav de seks kommuner mulighed for selv at organisere og gennemføre flyttesager for borgere, som ikke kan give informeret samtykke til flytning på grund af betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Servicelovens paragraf 129, stk. 1 foreskriver i dag, at kommunerne skal indstille sådanne flyttesager til behandling og afgørelse i Familieretshuset, inden borgerne kan flytte til nyt botilbud.

Kommunernes begrundelse for at gennemføre forsøget er, at de oplever, at den nuværende procedure er meget bureaukratisk, omkostningsfuld og en indskrænkning i kommunernes mulighed for at tilbyde borgere i målgruppen det bedst mulige botilbud.

VIVEs evaluering af flytteforsøget er sket på opdrag fra Social- og Indenrigsministeriet.

Fremdrift og sammenhæng i flyttesagerne

Evalueringen af flytteforsøget viser, at den kommunale håndtering af flyttesagerne kan skabe fremdrift og sammenhæng i sagerne. Det kan forbedre borgernes forløb og give kommunerne bedre muligheder for at udnytte kapaciteten af botilbud, og flytningerne kan gennemføres mere fleksibelt og koordineret med andre flytninger.

Erfaringer med implementering

Kommunernes erfaringer viser, at implementeringen af de nye opgaver og procedurer i forbindelse med gennemførelsen af flyttesagerne kræver en klar organisering af arbejdet i kommunerne. Her peger evalueringen på vigtigheden af overblik, tydelige procedurer samt god samarbejdskultur i kommunen. Og så er det vigtigt, at kommunens medarbejdere har adgang til viden om målgruppen og relevant lovgivning om blandt andet samtykke og værgemål i de relativt sjældne flyttesager.

Borgernes værger udtrykker tilfredshed med flytninger

Evalueringen bygger blandt andet på interview med ti værger, som fortæller, at borgernes boligsituation og livskvalitet er blevet forbedret. Det betyder ikke, at værgerne er tilfredse med alt ved flytteproces og botilbud, men overordnet er de tilfredse med, at borgerne er flyttet til en ny og bedre bolig. Værgernes vurderinger er underbygget af kvantitative registreringer af borgernes medicinindtag, magtanvendelse mod dem og voldsepisoder, der for langt størstedelen af borgerne er uændrede efter flytningen.

Faglig tilfredshed blandt medarbejdere

De medarbejdere, der gennem forsøget har gennemført flyttesagerne, udtrykker stor faglig tilfredshed. De er både stolte over, at det lykkedes at gennemføre flytteforløbene, og at borgerne er flyttet til et botilbud, der bedre imødekommer deres behov og bidrager til bedre livskvalitet.

Fem vigtige erfaringer for det videre arbejde

Evalueringens resultater peger både på muligheder og udfordringer for kommunernes gennemførelse af flyttesagerne. Forsøget har givet viden og erfaringer, der kan bruges til at udnytte muligheder og håndtere udfordringer. Evalueringen fremhæver vigtigheden i, at kommunerne håndterer udfordringerne med:

organisering og procedurer for flyttesagerne
opsporing af målgruppen
faglige vurderinger af borgernes grundlag for at give samtykke, herunder stiltiende samtykke
faglige vurderinger af, hvilke indsatser der kan sættes i værk, så borgeren kan blive boende i sin eksisterende bolig
adgang til sparring og rådgivning for de involverede medarbejdere, for eksempel vedrørende lovfortolkning og håndtering af værgemål.

Metode

Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative metoder. Evalueringen anvender kvantitative data i form af registreringsskemaer, der er udfyldt af kommunernes projektledere og relevante medarbejdere. De kvalitative data kommer fra interview, der er foretaget både individuelt og i grupper. De tre interviewformer er 1) telefoninterview, 2) interview ansigt til ansigt og 3) videointerview via Skype.

De kvalitative interview er gennemført af VIVE med 6 kommunale projektledere og 10 medarbejdere, primært sagsbehandlere, og 10 værger, der i en del tilfælde også er pårørende til borgere, der har deltaget i forsøget. Interviewene blev gennemført ad flere omgange – først halvvejs i projektet, i foråret 2019, for at give input til den videre implementering; dernæst i sommeren 2020 med henblik på at indgå i evalueringen og give input til den videre beslutningsproces forud for afslutningen af frikommuneforsøgene ved udgangen af 2021.

Narrative sense-making and prospective social action: methodological challenges and new directions