Familien i fokus er en indsats igangsat af Røde Kors. Den bygger oven på deres eksisterende, frivillige indsatser bestående af lokale familienetværk, der drives af frivillige. Her kan familier mødes og dele erfaringer og have socialt samvær.

Erfaringer fra disse familienetværk har vist, at nogle familier har brug for mere og anden støtte for at kunne udvikle sig hen imod en hverdag, hvor forældrene selv kan håndtere opgaver og udfordringer i hjemmet med hinanden, med børnene, økonomien, arbejde og uddannelse. Røde Kors har derfor udviklet en indsats, hvor en familie selv kan tilkendegive et behov for individuel støtte. Formålet er at styrke forældrenes evne til at mestre hverdagens udfordringer, sådan at børnene kan trives bedre både socialt og fagligt.

Indsatsen Familien i fokus er målrettet børnefamilier og har to kerneaktiviteter: Det ene er et familieven-forløb, hvor familien hjælpes i hjemmet af en frivillig. Det andet er et mentorforløb med fokus på uddannelse og arbejde.

Familieven-forløb rummer ofte støtte til en enlig forælder i hjemmet. Støtten kan for eksempel være til, hvordan man håndterer hverdagen med flere små børn, når man er alene og ikke har meget netværk at læne sig op ad; hvordan man håndterer et barn med udfordringer, en presset økonomi, at en forælder har fået en depression og derfor har været ude af arbejdsmarkedet gennem flere år; eller når man er kommet til Danmark som flygtningefamilie og har udfordringer med både sprog, sygdom og traumer efter fatale begivenheder i hjemlandet. Støtten kan også være et mentorforløb, hvor forælderen støttes i jobsøgningen eller fastholdes i et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb.

Røde Kors har bedt VIVE evaluere indsatsen Familien i fokus. Undersøgelsen er finansieret af Den A. P. Møllerske Støttefond.

På bagrund af de foreløbige data er der tegn på, at en del familier ser ud til at blive hjulpet af frivillig-indsatserne.

Familieven-forløb får dagen til at glide bedre

For de forældre, hvor der er iværksat familieven-forløb i hjemmet, ser man fx, at forældrene føler sig bedre i stand til at håndtere hverdagen på trods af udfordringer. De oplever, at de kan skabe en bedre ramme for deres børn i hjemmet, og at de i større udstrækning kan skabe en positiv stemning i hverdagen. Nogle af de for-ældre, der er blevet interviewet personligt, fortæller i interviewet, at det nærmest har været livsforandrende for dem, at de har fået støtte til at rejse sig igen efter at have været gennem nogle alvorlige udfordringer, og at de nu ser lysere på fremtiden.

Mentorforløb støtter uddannelse og jobsøgning

De foreløbige data peger på, at en del af de forældre, der får en mentor, lykkes med at fortsætte eller gennemføre deres uddannelse, eller de lykkes med at få skrevet cv, opdatere erhvervsprofiler på de sociale medier, får taget kontakt til arbejdspladser, gennemfører praktikforløb, og en del lykkes også med at få et almindeligt, lønnet arbejde.

Den frivillige indsats kan supplere og inspirere de formelle sociale indsatser

Indsatsen Familien i fokus kan være en inspiration til, hvordan man i kommunerne kan supplere de formelle sociale indsatser, som mange familier i udsatte positioner modtager, med frivillige indsatser, der har en anden tilgang til familiestøtte. En af de væsentlige styrker i Familien i fokus ser for det første ud til at være, at familien bliver støttet på nogle områder og på en måde, som familien selv tilkendegiver et behov for. For det andet er det en styrke, at der er tale om en én-til-én støtte, hvor den enkelte forælder kan fortælle om sine behov og få støtte til at håndtere sine udfordringer og i det hele taget bliver hørt, set og anerkendt. Og for det tredje er det en styrke, at støtte udspiller sig fleksibelt og hele tiden kan tilpasses familiens eller mentorens behov.

Muligheder for at styrke indsatsen organisatorisk

Evalueringen har også vist, at indsatsen Familien i fokus kan styrkes organisatorisk. For Røde Kors som leverandør af indsatsen er det blandt andet:

Mere systematik i opfølgningen på forløbene og opfølgningen af den frivillige, så vedkommende har mulighed for at få sparring på sin egen indsats og tvivlsspørgsmål i forbindelse hermed.
Kompetenceudvikling og adgang til viden for de frivillige kan udbygges. En del frivillige vil gerne have mere viden om de problematikker, de møder i familierne (såsom angst, depression, traumer, budgetlægning og håndtering af gæld, hvordan man bidrager til at styrke relationen mellem forældre med udfordringer og deres børn m.m.).
Familiens udfordringer kan anskues mere helhedsorienteret, og det er vigtigt at sørge for, at de frivillige ved, hvor de skal gå hen, hvis de oplever, at familien har behov for mere og anden støtte.
Kombinationer af mentor- og familieven-forløb kan være hensigtsmæssigt i en periode, hvor den enkelte familie måske har to frivillige tilknyttet. Kombinationen kan også være en anden, for eksempel én frivillig til forælderen og en anden frivillig til et barn med behov for støtte.
Forventningsafstemning er vigtig. Forældrene skal vide, hvad de kan forvente af forløbet, herunder hvad den frivillige kan og ikke kan bidrage med, og at man fx i mentorforløb forventer, at forælderen selv søger job og selv arbejder på cv.

Metode

Evalueringen af Familien i fokus baserer sig på et stort kvalitativt materiale og et mindre kvantitativt materiale. Vi har gennemført personlige interview med i alt 40 forældre og frivillige. Desuden har vi analyseret på de data fra de spørgeskemaer, som forældre har udfyldt ved forløbets start og eventuel afslutning, og som de frivillige har udfyldt ved afslutning. På tidspunktet for denne midtvejsrapport har vi haft adgang til besvarelser af 80 før-skemaer og 59 afslutnings- eller efter-skemaer. I og med, at der endnu ikke har været gennemført så mange forløb, må man betragte de kvantitative analyser som foreløbige, og de vil kunne ændre karakter og retning, når vi står med et større datamateriale i slutrapporten.

Service learning for improving academic success in students in grade K to 12: A systematic review