Det er en fælles udfordring for EU at give de mest udsatte borgere en stabil og tryg tilværelse. I januar 2014 blev Den Europæiske Fond for Bistand til de Social Dårligst Stillede (FEAD) lanceret med det formål at bekæmpe fattigdom og hjemløshed. Programmet er en del af EU 2020-initiativet om ’En europæisk platform mod fattigdom og social udstødelse’. I Danmark er programmet udmøntet via to ansøgningspuljer i henholdsvis 2016 og 2019, hvor frivillige foreninger har kunnet søge midler. I alt har fire projekter fra Kirkens Korshær, Projekt UDENFOR, Røde Kors og Frelsens Hær, modtaget støtte. Socialstyrelsen har bedt VIVE udarbejde en samlet evaluering af, hvad der er lykkedes godt og mindre godt i projekterne.

Projekter skal nå de mest socialt udsatte borgere

Målet med FEAD-projekterne er at tiltrække de mest socialt udsatte borgere i Danmark gennem opsøgende aktiviteter. Det er primært borgere med komplekse udfordringer som for eksempel hjemløshed kombineret med stofmisbrug, der ikke i tilstrækkelig grad anvender eksisterende sociale tilbud og derfor ikke får den hjælp og støtte, de har behov for. FEAD-projekterne tager udgangspunkt i målgruppernes behov og forsøger at styrke brobygningen til de forskellige eksisterende tilbud, så de mest socialt udsatte borgere kan opnå varige forbedringer af deres livssituation.

Resultater

Alle de fire projekter er lykkedes med at tiltrække de mest udsatte hjemløse borgere, der opholder sig lovligt i Danmark.

Borgerne oplever at få hjælp til deres kerneudfordringer ved for eksempel at:

have et sted at sove om natten
have et sted, hvor man kan restituere
få viden om muligheder og rettigheder
få hjælp til at navigere i det offentlige system og få sine personlige papirer bragt i orden
få etableret kontakt til sundhedssystemet
få hjælp til jobsøgning
få hjælp til boligsøgning.

Medarbejdere og frivillige i projekterne oplever, at tid og helhedsorienterede indsatser er afgørende for at man kan hjælpe målgruppen, der står med store og komplekse problemstillinger. Projekterne er lykkedes med brobygning til andre indsatser, der kan bidrage til, at målgruppen opnår varige forbedringer i deres livssituation. For nogle projekter har det dog været vanskeligt at etablere et fysisk værested – enten fordi de har manglet en kommunal tilladelse, eller fordi det har været svært at finde en velegnet fysisk lokation.

Sidst, men ikke mindst, har projekterne været ramt af covid-19, som betød, at der i en periode var færre borgere i målgruppen for projekterne, men samtidig at de tilbageværende borgere udgjorde de mest sårbare og udsatte borgere.

Metode

Evalueringen af de FEAD-støttede projekter beror på en kombination af både kvantitativt og kvalitativt datamateriale. Det kvantitative datamateriale består af halvårlige statusnotater fra projekterne med optællinger af borgere i indsatsen samt en registrering af borgernes sociodemografiske karakteristika og deres udfordringsbillede. De kvalitative data består af i alt 57 interviews med ledere, medarbejdere og frivillige i projekterne samt 28 interviews med borgere.

Size, Democracy and the Economic Costs of Running the Political System