På webinaret vil fagpersoner i kommuner, regioner og andre aktører på det sociale område få inspiration til, hvordan inddragelse af børn og unge kan styrkes.
Der er faglige oplæg fra Børns Vilkår, Socialstyrelsen og VIVE om inddragelse af udsatte unge samt om, hvordan ledere og medarbejdere kan understøttes i god og reel inddragelse af børn og unge i praksis.
Vi fortæller om, hvordan Videnscenteret vil understøtte inddragelse af børn og unge i egen sag ved at tilbyde rådgivnings- og workshopsforløb. Videnscenteret skal også gennem praksisrelevant viden bidrage til, at de mange, der hver dag arbejder med udsatte børn, unge og familier, får nemmere adgang til løbende at holde sig opdateret på den nyeste viden.