Omdannelsesområderne på vej

I 2018 blev 15 almene boligområder med Parallelsamfundsaftalen pålagt at gå i gang med en omfattende forandring med henblik på at skabe mere blandede by- og boligområder, øge beboernes livschancer og i sidste ende sikre, at områderne i 2030 ikke længere er på listen over omdannelsesområder eller parallelsamfund.

Parallelsamfundsaftalen, som en række partier i Folketinget indgik i 2018, er det mest omfattende tiltag i dansk boligpolitisk historie. Parallelsamfundsaftalen pålægger blandt andet omdannelsesområder at reducere andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, og det overordnede mål for Parallelsamfundsaftalen er, at der i 2030 ikke eksisterer omdannelsesområder eller såkaldte parallelsamfund i Danmark.

Landsbyggefonden har iværksat en følgeevaluering af de 15 omdannelsesområder, og den består af et fysisk spor og et socialt spor. Det fysiske spor gennemføres af BUILD, mens det sociale spor gennemføres af VIVE. Det sociale spor skal overordnet bidrage med viden om:

• De forandringer og virkninger, som tiltagene i omdannelsesområderne bidrager til på individ- og områdeniveau.
• Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber.
• De boligsociale indsatsers bidrag.
• Sammenhængen mellem udviklingen i de 15 omdannelsesområder og den øvrige almene boligsektor.

Denne rapport belyser, hvordan de 15 boligområder er kommet fra start med omdannelsen af områderne. To rapporter følger senere – en midtvejs og en ved afslutningen i 2030.

Resultater

Et mål med Parallelsamfundsaftalen er at skabe mere blandede by- og boligområder med fokus på, at der i omdannelsesområderne bliver en mindre andel af borgere med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, af borgere uden beskæftigelse og med lav indkomst, samt af borgere, der har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

De 15 områder er i proces med at skabe en mere blandet beboersammensætning, og særligt når det kommer til beskæftigelse, indkomst og kriminalitet, er der allerede en række af områderne, som ikke længere slår ud på kriterierne for at være et omdannelsesområde.
Denne udvikling er især drevet af den obligatoriske styrede indflytning, hvor tilflyttere skal opfylde krav om at have en uddannelse, være i beskæftigelse, have et tilstrækkelig højt indkomstniveau og ikke være kriminelle. Analyser af, hvem der flytter ud af omdannelsesområder, viser, at fraflytterne i gennemsnit er mindre uddannede, mindre i beskæftigelse og har lavere indkomst end tilflytterne. Dette fraflytningsmønster bidrager til, at beboersammensætningen bliver mere blandet.

Der er stadig en stor koncentration af social udsathed i omdannelsesområderne, som kræver stor samfundsmæssig opmærksomhed. Der er dog også positive tendenser. Børns indskrivning i dagtilbud i omdannelsesområderne er på niveau med befolkningens.
Omdannelsesområdernes børn og unge har også generelt en høj grad af trivsel i skolen, og der er indikationer på, at unge, der deltager i boligsociale aktiviteter, har en bedre livsmestring i forhold til skolegang, fællesskab, ensomhed og livskvalitet sammenlignet med unge, der ikke bor i omdannelsesområder, men i andre udsatte boligområder.

Omvendt er der fortsat massive problemer i forhold til, at en høj andel af børn i områderne går 0. klasse om, at børn og unge har meget fravær, og at en relativt større andel ikke afslutter grundskolen med en afgangseksamen eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Gruppen af unge i NEET-gruppen – altså unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse – er uændret høj i omdannelsesområderne.

Der sættes færre forebyggende foranstaltninger i gang til børn og unge i udsatte boligområder, og der er færre unge med psykiatriske diagnoser sammenlignet med befolkningen generelt. Det kan muligvis dække over uopsporede behov, når vi tager i betragtning, at områderne har en høj koncentration af social udsathed. Tilsvarende er der er klare tegn på social ulighed i forhold til sundhed, hvor der blandt andet er en overdødelighed blandt borgere med en kronisk sygdom.

Et tværgående samarbejde og lokalt ejerskab er afgørende for implementeringen af planerne for omdannelse af og udvikling i områderne. Men især den boligsociale helhedsplan og lokale velfærdsinstitutioner – dagtilbud og skoler – oplever ikke at være en central del af aktørkredsen. Flere boligsociale og boligorganisatoriske aktører vurderer, at borgernes inddragelse indtil videre har været meget begrænset, og at det kan skabe udfordringer for borgernes ejerskab og støtte til den fortsatte omdannelse af deres boligområder.

Metode

I evalueringen har vi anvendt følgende datakilder:

• Registerdata fra Danmarks Statistik for perioden 2013-2020 (befolkning, bopæl, familieforhold, etnicitet, uddannelse, herunder karakterer, arbejdsmarkedstilknytning, helbred, sociale ydelser, børnepasning, arbejdssteder og kriminalitet), samt registerdata fra STIL (skolefravær og trivselsmålinger) og fra SDS (stof- og alkoholbehandlingsregistrene).
• Data fra Bolig- og Planstyrelsen for perioden 2013-2020 på afgrænsning af omdannelsesområderne.
• Data fra Landsbyggefonden på den almene sektor.
• Trygheds- og trivselssurvey foretaget af Danmarks Statistik for Landsbyggefonden.
• Livsmestringssurvey af børn og unge bosat i de 15 områder.
• Data fra Boliga på salgspriser og liggetider i forbindelse med salg af ejerboliger.
• Kvalitative data indsamlet i fokusgruppeinterviews med centrale aktører i transformationen af otte omdannelsesområder. De kvalitative data har fokus på mekanismerne i forandringsprocesserne i omdannelsesområderne, herunder navnlig de sociale og organisatoriske omdannelsesprocesser og at få dybdegående viden om beboernes oplevelser af forandringsprocesserne.
• Data om anmeldelser fra Rigspolitiet for perioden 2013-2021.
• Kvalitative data indsamlet i interviews med borgere i de otte omdannelsesområder.